Styrk dine elevers AI-kompetence

Jeppe Søndergaard • 17. november 2025

Gør AI-snyd så besværligt, at det er lettere at lade være!

Ved du, om dine elever har brugt AI til deres opgaver? Og ved du, om de har brugt AI på en lærerig måde, eller som et redskab til at hoppe over gærdet, hvor det var lavest? Det kan du finde ud af nu. Se her hvordan. 


Elevernes prompting afspejler deres læring

Uanset om du vil lære dine elever at blive endnu skarpere, eller om du vil afsløre snyd, så skal du interessere dig for elevernes prompting. Elevernes prompts er de spørgsmål og kommandoer, som eleverne sender til miira. Og et spørgsmål afslører meget om afsenderen. Tag nu bare følgende prompts: 

  • Lav den vedhæftede opgave for mig. Jeg vil gerne have 10. 
  • Hvad er første skridt, når jeg skal løse en andengradsligning?


Det kræver ikke den store ledvogtereksamen at afsløre hvilket prompt, der kommer fra et “open mindset”, som prompter for at
forstå og lære tingene selv. Forestil dig, at de to elever, der har promptet de to ovenstående spørgsmål begge afleverer en fejlfri besvarelse. Du kan ikke vurdere deres læring ved at kigge på deres besvarelse. Men du kan få vigtig information om deres læreproces ved at kigge i deres prompting.

Bed om elevernes prompts - af og til

Derfor bør du med jævne mellemrum interessere dig for dine elevers prompting. Lad dem aflevere deres prompts sammen med den opgave, I i øvrigt arbejder med. I miira er det nemt: De skal blot klikke på “Hent” øverst tll højre i skærmen. De kan downloade deres prompts som både PDF og Word. Word-filen giver dem mulighed for at slette enkelte spørgsmål, de ikke ønsker at dele med dig, hvorimod PDF-filen sikrer dig, at du får det hele med. Du kan selvfølgelig ikke altid bruge klassens feedback-tid på at læse prompts - men du bør gøre det af og til. Både for at få indtryk af elevernes læreproces, men også for at hjælpe dem med at blive endnu bedre.

Når elevernes prompting bliver noget, du interesserer dig for og kigger ind i, så bliver det også langt mere besværligt at snyde. HVIS man vil snyde, kræver det, at eleven har gang i to AI’er og får den ene til at lave nogle gode og troværdige spørgsmål, som eleven kan indtaste i den anden. Ovenikøbet skal der så være logisk sammenhæng mellem opgavebesvarelsen, prompts og de svar, eleven får fra AI’en, tidsstempler samt eventuelle fejl og forklaringer, der ikke passer med, hvad I har lavet i undervisningen. Med ét eneste lille kunstgreb (aflever jeres prompts og svar!), har du gjort det markant mere besværligt og risikabelt at snyde.  

Sådan giver du god feedback

Du kan organisere feedback på prompting som en 1:1 feedback fra dig til eleven, eller du kan lade eleverne give peer feedback på hinandens prompting. Uanset hvad, er her tre gode ting at være opmærksom på: 

  1. Elevernes spørgsmål: Hvis formålet med at bruge AI er hurtig hjælp til lektier, så kig efter, om eleverne spørger for at lære eller for at få svaret. Hjælp eleverne med gode strategier for at prompte på en måde, der øger deres læringsudbytte. 
  2. Miiras svar: Nogle gange bruger miira nogle andre udtryk end dem, I bruger i klassen. Eller AI’en kan tage helt fejl og svare forkert. Hjælp eleven med at læse svarene fra AI’en kritisk. 
  3. Tiden mellem elevens spørgsmål: En vigtig AI-kompetence er evnen til at lægge AI’en væk. I udskriften kan du se, hvor lang tid der er mellem elevens spørgsmål til miira. Hvis spørgsmålene kommer meget hurtigt, så mind eleven om, at det kræver selvstændigt, kognitivt arbejde at bruge et svar fornuftigt, og at eleven næste gang skal prøve at arbejde med svarene fra AI’en, inden eleven stiller det næste spørgsmål. 


Hvis du lykkes med denne feedback, så får du elever, der bruger AI til at lære mere: De stiller nysgerrige spørgsmål, de kan læse svarene kritisk, og de bliver i stand til at lægge AI’en væk, når det er tid til at arbejde selvstændigt med stoffet.


Nysgerrig på mere?

Af Jeppe Søndergaard 21. januar 2026
Først og fremmest: Godt nytår! Er du allerede godt i gang med Miira? Eller er 2026 året, hvor du inviterer Miira inden for i din undervisning? Eller måske du har et ønske om at udforske didaktiske muligheder og faldgruber i AI? Så har vi samlet noget til dig: 1: Nye webinarer 2: Nye muligheder i Miira 3: Ny “mini”-guide fra Undervisningsministeriet Nye webinarer Vi har på baggrund af jeres ønsker sammensat en lang række webinarer i 2026. Indenfor for de næste 14 dage kan du tilmelde dig: 27. januar: Sådan modarbejder du AI-snyd. Tilmeld dig her . 29. januar: Spørgsmål og svar. Kig forbi med dit spørgsmål. Tilmeld dig her . 3. februar: Didaktiske muligheder med AI-assistenter, du selv kan designe i Miira. Tilmeld dig her . Nye muligheder i Miira Miira har fået en række praktiske opdateringer, der gør platformen endnu mere brugervenlig og effektiv for både lærere og elever: Dark mode – nu tilgængelig for behagelig læsning i mørke lokaler eller sent på aftenen. Ideelt til lektiehjælp efter solnedgang eller opgaverettelse i rolige timer. Forbedrede kodeblokke – renere og mere læsbare kodeeksempler med bedre syntax-highlighting, hvilket gør det lettere at bruge Miira i informatik, programmering og softwareudviklings-undervisning. Bedre layout og lidt højere hastighed – svar præsenteres nu med tabeller, klarere struktur og en mærkbar forbedring i svartid. Nemmere billedgenerering – skriv bare "Lav et billede af..." direkte i chatten, ingen manuel aktivering nødvendig. Super til at skabe hurtige illustrationer til arbejdsark, præsentationer eller kreative opgaver. Interface-oprydning og bugfixes – diverse småforbedringer, inklusive bedre scrolling på opdaterede iPhones og iPads. TAK for al jeres feedback - det er input fra dig, dine elever og dine kollegaer, der definerer udviklingen af Miira. Vi har også modtaget flere og andre ønsker, som vi glæder os til at dele med dig i kommende nyhedsbreve. Undervisningsministeriet har udgivet en “miniguide” til lovlig brug af AI i skolen Styrelsen for It og Læring har netop udgivet en praktisk miniguide til vejledningen om lovlig brug af kunstig intelligens i skolen. Guiden beskriver 7 punkter, som I skal have styr på: Få overblik over jeres AI-systemer. Bruger I andet end Miira? Kend jeres roller: Hvis I bruger Miira, så er I “dataansvarlige” og “idriftsættere”. Vurder lovligheden af jeres AI-systemer. Miira er selvfølgelig lovligt og et system med “begrænset risiko”. I databehandleraftalen har vi i fællesskab reguleret vores samarbejde. Har I andre AI-systemer, så sørg for en databehandleraftale. Lav en risikoanalyse (DPIA). Hvis ikke I allerede har lavet en DPIA for jeres brug af Miira, så har vi lavet et udkast. Bare skriv til os, så sender vi det. Hvis I er enige i vores udkast, kan I blot udskrive og sætte det i ringbindet med titlen “Når Datatilsynet eller AI-kontoret kommer på besøg”. Oplys om rettigheder. Vi hjælper jer selvfølgelig med at håndhæve datasubjekternes rettigheder. Tjek med andre AI-leverandører, om de gør det samme. Fastsæt en klar AI-politik. Her ligger bolden hos jer. Ræk gerne ud, hvis I vil se et eksempel på en AI-politik. Undervis jeres medarbejdere. Sørg for, at politikker, regler og rettigheder er tydeligt formidlet. Brug for hjælp eller inspiration? Så ræk ud til os. Hvis du vil dykke dybere ned i guiden, kan du finde den her: Link til mini-guide . Vi er også altid klar til at sparre med dig, hvis du har brug for hjælp til, hvordan I skal forholde jer til den.
Af Jeppe Søndergaard 30. oktober 2025
Siden sommerferien har miira svaret på næsten en million spørgsmål! I samme periode har vi været rundt på et hav af skoler på tværs af landet for at onboarde, holde workshops og lytte til ønsker og idéer fra lærere, elever og studerende. På baggrund af de mange input har vi udviklet en bunke af nye forbedringer og funktioner. Du kan bruge dem allerede i dag! Log ind i miira og tjek selv. Eller læs videre og få et hurtigt overblik over alt det nye. (Og så glæder vi os allerede til at dele flere nyheder senere på året!). Større opdateringer Organisér dine samtaler i tråde Nu kan du oprette forskellige tråde og på den måde altid gå tilbage til en chat, du har haft med miira. Du kan fx oprette en tråd pr. klasse samt fag, du underviser i. Trådene gør, at du altid kan vende tilbage og fortsætte dine samtaler. Herudover kan du nemt slette og omdøbe dine samtaler, så det er let at bevare overblikket i miira. Nye fag og målrettede assistenter til ungdomsuddannelser Miira kan understøtte alle uddannelser. Du kan nu finde din uddannelse i miira, hvis du underviser på FVU, AVU, AMU, HF-enkeltfag, HF-net eller på en af landets over 100 uddannelser på EUD eller EUX. Herudover understøtter miira alle øvrige gymnasiale uddannelser. Ny assistent til alle ansatte Som ansat får du også adgang til en ny assistent, som du kan chatte med om alt det, du normalt bruger en AI-chat til. Nu kan du bare gøre det sikkert og 98 % CO2-neutralt i miira. Ny og forbedret tutor til grundskole og ungdomsuddannelser Vi har forbedret tutoren til både grundskole og ungdomsuddannelser. Vi har baseret opdateringen på de mange hundrede tusinde spørgsmål, som elever fra hele landet har sendt til miira. Hver eneste gang du beder dine elever om at bruge tutoren, bliver vi i stand til at forbedre funktionen. Mellemstore opdateringer Færre fejlbeskeder Miiras sikkerhedsfiltre har været lidt for ivrige til at blokere beskeder og returnere en fejlbesked. Derfor har vi lavet filtermaskerne en smule større, så flere beskeder slipper igennem. Brager du eller dine elever ind i filtret, så prøv at stille dit spørgsmål på en ny måde. Billedgenerering virker bedre Det er svært at prompte billeder, derfor har vi udviklet en ny billedgenereringsmotor, som gør det lettere at komme fra prompt til billede - hver gang! Skræddersyet interface til din skole Målretningsmulighederne er blevet opsat pr. skole, så du kun ser det, som er relevant for dig. Upload og få hjælp til regneark Nu kan du medsende .xlsx-filer til miira. Det giver mening, når man øver sig på matematik, analyserer elevtal eller skal have overblik over tilmeldingerne til julefrokosten 🙂 Skræddersyet interface på tutoren Dine elever kan kun se en klassevælger, hvis du underviser i folkeskolen. Vi har fjernet den fra ungdomsuddannelserne for at sikre et mere simpelt interface, der inkluderer alle elever. Mindre opdateringer Opgavegeneratoren er blevet hurtigere Opgavegeneratoren opførte sig tidligere som en gammel dieselhakker. Nu får du meget hurtigere forslag til opgaver og differentiering af opgaver. Det er blevet tydeligere, om du er i billedegenererings- eller tekst-tilstand Flere brugere har været frustrerede over at skifte mellem billedgenerering og tekstgenerering. Derfor har vi gjort det tydeligere at afkode hvilken tilstand miira befinder sig i. Opdatering af vejledninger og læringsmål i miira kollega Flere af fagvejledningerne er blevet opdateret siden sommerferien. Dette er nu reflekteret i miiras svar. Stabilitet og sikkerhedspatches Du kan måske ikke se det - men det er vigtigt, at miira er sikkert for dig, dine kollegaer og jeres elever. Derfor er alle softwarepakker blevet opdateret til nyeste version. Del dine ønsker og ideer Var din drømmefunktion ikke med i bunken ovenfor? Hvis du har ønsker og ideer, som vil gøre miira til en bedre hjælper for dig og dine elever, så skriv til support@miira.dk . Vi glæder os til at høre fra dig!
Af Jeppe Søndergaard 30. oktober 2025
Her finder du små guides til, hvordan du får mest ud af miira. God fornøjelse!

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få besked når der er nyt