Kunstterapi er et middel til at blive mere bevidst om relationerne mellem vores indre par ( C. G. Jung ) og om ”magtballancen” i forholdet.
De vigtigste ingredienser i kunstterapi er følelser, imagination og aktiv kreativitet.
Det betyder at der kun sker en udvikling, hvis begge sider, den feminine - følesiden og den maskuline - handlesiden, er ligeværdigt ind-draget i processen.
Den skabende kraft er under direkte indflydelse af følelsen, der har sat processen (handlingen) i gang.
Hvis der ikke er kontakt til følelsen, bliver det utroligt svært at skabe og kreativiteten forsvinder. Men til gengæld: er først følelse og handling godt integreret som proces, opnås det jeg kalder :
”Det kunstnerisk Flow”
en tilstand som jeg oplever giver en fantastisk følelse af mening i og med livet, og derfor også giver stor tilfredsstillelse og energi.
Både Jungs teorier om visualisering og imagination og Merleu Pontys fænomenologiske filosofi, der siger at vi oplever, lærer og husker gennem sanserne og kroppen, finder jeg supplere hinanden godt i det kunstterapeutiske arbejde.
Jeg forsøger at inddrage begge teorier i mit arbejde, da jeg oplever at det fungere. Det HELE menneske får plads. Jungs teori - der sammenfatter det feminine og det maskuline - det ubevidste og det bevidste, oplever jeg svarer til Pontys teori - psyke, sjæl og krop, som for ham hænger uløseligt sammen. Alle dele skal tilgodeses og integreres i hinanden for at få et velfungerende menneske.
Han siger (ultra kort): ” Krop, tanke, bevægelse og ord komplementere hinanden i selve udtryksformen og sjæl og legeme kan ikke skilles ad.”
Merleu Pontys teori er, ikke mindst med den nyeste forskning og viden indenfor neuropsykologi, bestemt tidssvarende og aktuel.
Hvis du er interesseret kan du læse mere i mit specialeuddrag om Merleu Ponty og fænomenologien .
Afsnittet er skrevet specielt med henblik på børn og kreativitet.