Peter, en dreng på 9 år, indlagt på sygehus på grund af skolefobi der havde stået på i en rum tid.
Der var ingen der kunne få ham til at gå i skole. Kom han endelig derhen gik han bare hjem igen.
Denne situation var opstået i skolen, hvor han af en eller anden grund af læren blev bedt om at vente med at gå på toilettet og derfor tissede i bukserne.
På hans første billede tegnede han en dreng, der løb af sted med ild i buksebagen og ledte efter en sø at slukke den i. ( desværre er tegningen for svag i farverne til at blive kopieret hertil siden)
Peter ville gerne lave store projekter og talte altid om hvor fantastisk han NU ville lave det nye billede, han skulle i gang med. Men det blev for det meste til nogle små forsigtige streger eller prikker i et hjørne.
Han magtede det ikke og ville så hellere give op og slet ingenting lave. Han blev hele tiden bremset af sin egen kritik.
Så vi arbejde meget med at ”smatte” med farverne, så han fik beskidte hænder. Da først han havde prøvet det, slappede han lidt af overfor, hvad han troede var mine ”kvalitetskrav ” og han fik lavet en bunke billeder i løbet af de 2 uger jeg havde kontakt med ham og alle blev hængt op på hans stue.
Tredje time vi var sammen, fandt jeg ler frem. Det kneb igen med at komme i gang. Men efter han havde set at jeg blot sad og ”nulrede” figurer frem, gjorde han det samme og pludselig dukker formen pindsvin frem og vi får fat i tændstikker. Og han begynder at producere det ene pindsvin efter det andet.
Han havde selv et meget strittende hår, der stod lige i vejret.
Jeg foreslog at vi lavede en historie om disse pindsvin.
Han ville med det samme lave et større katalog over alverdens pindsvin.
Jeg påtog mig rollen som den ”dumme” og sagde at det kunne jeg sørmig ikke finde ud af, for jeg kendte kun et slags pindsvin. Om ikke bare vi kunne ”finde på” en historie. Jo, om alle pindsvin i verden!
Joe, men vi kunne måske også begrænse os lidt.
Vi sidder lidt mens Peter arbejder videre og pludselig siger han:
”Vi kunne lave en historie om flere dyr og fortælle hvad de oplever!
Ja !
Der hang en plakat med nogle dyr på vægen og han prøvede at holde sig til hvad der skete der. Han kunne ikke rigtig komme i gang.
Men efterhånden som han fik modeleret flere pindsvin færdige, kom der også gang i historien.
Som om hans kreativitet blev vakt via hans hænders arbejde.
Og historien kom.
Der var en gang…
3 pindsvin:
De boede i en hule under træet. En dag tog Tynde, som var et af pindsvinene, en tur ud for at finde mad.
Så mødte han en regnorm, som han åd. Men da han begyndte at spise den, opdagede han at det var en pind.
Den pind var en myreslugers næse. Myreslugeren blev vred og spurgte, om de skulle løbe om kap.
Så sagde pindsvinet at den skulle hjem og hente en præmie til den, der vandt.
De lavede en plan, alle pindsvinene, i stedet for at hente en præmie. Og så gik de to andre pindsvin ud for at stå parat, der hvor de skulle stå under vædeløbet. Tynde tager en præmie med, for at myreslugeren ikke skal blive vred over, at han ikke havde en præmie med.
Og så kom pindsvinet op til myreslugeren og sagde:” Skal vi så løbe om kap”?
Myreslugeren sagde :” Ja”
Så stillede de op og de løb alt hvad de kunne. Så kom Tynde hen til Bob, og Bob løb alt hvad han kunne hen til Tykke. Og så løb Tykke hen til hjørnet, hvor de skulle vende og løb tilbage til Bob og Bob løb hen til Tynde og Tynde løb i mål.
Og så stod Tynde i målet og ventede på Myreslugeren. Og så kom myreslugeren og pindsvinet stod der i forvejen…. slut, prut , finale..
Og Peter ville også lave Myreslugeren i ler.
Historien fortsætter næste dag…
Han har lidt problemer med at acceptere at han har lavet pindsvinene i ler, når vi laver en historie.
” De kan jo ikke puttes ind i en bog !”
I dag er det virkeligt svært at få noget som helst til at blive godt nok.
Men et stykke henne i timen, efter at han har lavet et meget mørkt ” klatmaleri ” hvor det hele er blevet ”gråliggrumsetbrunt”er han klar til denne historie.
Det uhyggelige bjerg:
En dag da de tre pindsvin er ude at gå, møder de et forfærdeligt uhyggeligt bjerg.
De lugtede en lækker regnorm. Dengang de gik lidt tættere på, mødte de en kæmpestor regnorm og så skyndte de sig at rende hjem til deres far og mor.
”mor, mor, mor, der er en kæmpestor regnorm !”
”Sikke noget sludder ”, siger faren og moren i munden på hinanden.
” Jamen det passer ” siger alle pindsvineungerne.
Far siger:” I må vist hellere gå i Jeres seng !”
Så gik de tre pindsvin triste ind på deres værelse.
Mens de stod og snakkede om regnormen hørte de et stort brøl…
B…R…R…R…Ø…Ø...Ø...L...L...L
Og så kom den store regnorm og de tre pindsvin skyndte sig ind til far og mor og spurgte om ikke de måtte sove inde hos dem.
Og mor og far sagde:
” I kan få lov til at sove inde hos os i morgen, ikke i dag”
De tør ikke sige at de er bange for regnormen, for de skal være modige.
Regnormen løb hjem og vil vente med at skræmme forældrene til i morgen.
Så hørte de 3 pindsvin noget igen. Så gik Bob ud for at se hvad det var.
Det var myreslugeren der stod og sugede myrer op fra pindsvinenes sten.
Slut
Det var nu weekend og jeg kom først igen mandag.
Peter sad i legerummet og lavede skibe af små udskårne klodser og lim. Jeg satte mig ved siden af ham og sagde at jeg synes han var rigtig god til at bruge sine hænder.
Han spurgte om ikke vi skulle gå ind og male.
Jo da !
Han skulle male et ”vredt ” billede!
Han har svært ved at male uden at forklare, hvad han har tænkt sig at gøre.
Jeg forslog at han troede mere på sine hænder og lod dem bestemme i stedet for sit hoved.
Han fik faktisk lavet et ret flot billede. I alle mulige farver med en masse nuancer uden at få det hele blandet til en grød.
Og samtidig kom denne historie:
En tur til byen:
Hele pindsvinefamilien så et skib, men de vidste ikke hvad det var. Så prøvede de at kravle op og lige pludselig begyndte det at røre på sig og skibet sejlede langt, langt ud på havet.
De blev ret bange da de pludselig var ude på vandet og ikke kunne se land. Så, så de pludselig et endnu større skib, der var på vej til land. Og skibet kørte så tæt på det andet skib og så åbnede der sig en dør fra det større skib og en bro blev slået ned. Og de fem pindsvin skyndte sig op på broen af det store skib.
Pindsvinefar var ret uheldig fordi han nåede ikke at komme med. Han faldt og slog snuden. Han faldt tilbage på det lille skib og sejlede langt, langt ud på havet.
” Hjælp, hjælp !” skreg pindsvinefar
Lidt senere
Pindsvinefar på havtur alene:
Så skete der noget, for nu kom pindsvinebedstefar.
” Jeg er kaptajn på dette her skib”
Efter denne bemærkning var der meget stille i lang tid. Og der blev kun malet – med turkis. Peter: ” Jeg får mere fantasi med den farve ”
Så kom flere blå farver på og jeg spurgte til hvad der skete i billedet.
”der er en søslange, der ligger på lur efter skibe, den kan slå i stykker.”
Han går igen lidt i stå og er meget optaget af at male billedet.
Så komme han tilbage til pindsvinefamilien.
Og det hele går nu meget hurtigt.
Pindsvinefar drukner - og bliver reddet - kommer i land i Tyrkiet - og kommer med et andet skib på krydstogt - og havner til sidst i Danmark. !
Det hele bliver fortalt som lyn og torden
Så er hans billede færdigt og han er meget glad og synes at det er det flotteste han nogen sinde har lavet !
” Det er ikke noget surt billede ”
Nej, men det er et billede, hvor der sket en utrolig masse !
Det er første gang jeg oplever, at hans negative selvkritik er totalt væk.
Da jeg kom på arbejde næste dag, møder jeg en helt anden Peter, som siger at nu må han altså også snart se at komme hjem og i skole !
