Kunstterapiens metode
I et terapeutisk møde med dig, som kunne være et barn, en ung eller en voksen, og som måske giver udtryk for at det hele er trist og gråt og kedeligt, kunne jeg foreslå at male et billede med den grå farve.
Når vi senere ser på billedet sammen og jeg spørger ind til billedet, kan du få indtryk og associationer, som giver nuancer og forundring til oplevelsen af, at det hele er gråt.
For eksempel dukker der måske en dragefigur op, som kunne minde dig om ild og kamp, og som giver dig lyst til at male et nyt billede. Og dermed kastes et nyt lys på tungsindet.
Det nye billede rummer oftest mere energi end det første.
Det er nemlig ikke sådan, at vi altid har helt styr på, præcis hvordan billedet bliver.
Noget af det vi tumler med kommer på overraskende måde til udtryk i det vi skaber, som en genspejling af vores sind. Når vi ser på det bliver vi måske rørt. Måske opdager vi noget, som kan hjælpe os videre. Og måske vækker det nye spørgsmål.
Overraskelserne hænger sammen med at vi også bruger vores krop og sanser i maleprocessen og ikke blot vores hoved og tanken.
Man søger altså at skabe form i det, som presser sig på ved at male eller modellerer det.
Man kan også gå musikken og bevægelsens vej og danse eller spille det. Og i oplevelsen af det værk der dukker op, opdager man næsten altid noget nyt. Eller kommer til en ny forståelse.
Med kunstværket er der skabt noget konkret, som vi kan forholde os til, i stedet for blot følelser og fornemmelser, som er svære at stille noget op med.
Det at tanker får form, gør det lettere at gå videre til handling. Og på den måde forøges den kreative og legende evne og vi bliver mere hele mennesker og får et nyt syn på vores identite
Billederne er lavet af en dreng på 13, som følte at han skulle slås meget med verden.
Da han malede, brugte han penslen som et sværd og nærmest ” kæmpede ” sig frem med hele kroppen som en anden Zoro og fik på den måde sin vrede synliggjort.
Det var til stor lettelse at vise vreden ”legalt” og konstruktivt i billeder, som til hans egen undren, blev meget spændende at se på.
Efter timen kunne han faktisk både smile og tale med mig, hvilket ellers kunne være meget svært for denne dreng.
Han havde tilsyneladende fundet andre sider af sig selv frem ved at få en ” Form ” på vreden og ved at få lov at udtrykke den, uden at nogen skældte ud !
